Sko-trends 2025 – De 5 største must-haves til foråret
Fra retro sneakers til chunky loafers og western vibes – se de største skotrends i 2025 og find dine favoritter på BROEN Shopping
Foråret bringer altid nye trends med sig, når det kommer til fodtøj, og 2025 er ingen undtagelse.
Hos BROEN Shoppings butikker bugner hylderne af nyt til fødderne til både børn, kvinder og mænd, vi har samlet lidt inspiration til dig, så du kan finde ud af, hvad du skal gå efter for at sætte prikken under i’et på dit outfit. Denne sæson byder på en spændende blanding af komfort, nostalgi og statement-designs, når det kommer til skomoden, her er de fem største trends, du skal holde et vågent øje med.
De klassiske sneakers er tilbage.
De chunky sneakers, der har været populære de seneste par år, træder lidt i baggrunden til fordel for klassiske, mere minimalistiske sneakers inspireret af retro-bølgen. Modeller som Adidas Samba, Gazelle og Hummels tidløse, enkle silhuetter dominerer gadebilleder. Du skal kigge efter diskrete logoer og vintage vibes, men du må godt skeje lidt ud på farveskalaen.
Loafers med hæl
Giver din garderobe et klassisk look med et moderne twist. Brug dem på kontoret eller på tur. Med en lille hæl og stilrene detaljer er de indbegrebet af både business casual og weekendbrug. Der er masser af muligheder for at vælge mellem materialer, look og detaljer.
Funktionelle og fashionable – sporty sandaler
Shop sandaler, der giver dig både komfort og coolness med hiking-inspirerede sandaler, der har chunky såler og ergonomisk design, hvilket gør dem perfekte til både vandreturen, shopping og forårets fester.
Western-viben varer ved
Cowboystøvlerne har ikke forladt catwalken, men denne sæson får du et bredt udvalg af lettere materialer, lysere pasteller og metallic nuancer. Perfekte til at parre med en fin sommerkjole eller give et råt look sammen med dine nye jeans.
Ballerinaer – elegance med et twist
Denne klassiker har fået en opgradering i 2025. Kast dig ud i foråret med ballerinaer med firkantede snuder, lak, legende sløjfer eller gennemsigtige detaljer og opnå en perfekt balance mellem komfort og stil.
Hvilken sko-stil rammer plet til din personlighed? Kom forbi BROEN Shopping og find dine favoritter til foråret.